Unge, trivsel og sensitivitet: Hvordan forstår vi dem – og hvordan støtter vi dem bedst?

Unge i dag vokser op i en tid med højt tempo, høje forventninger og konstant sammenligning. Det skaber et krydspres, som mange – helt naturligt – reagerer på med stress, angst og overvældelse. Som terapeut i Aarhus oplever jeg, at mange unge ikke er “skrøbelige”, men derimod spejler et samfund, der stiller enorme krav til følelsesmæssig og mental kapacitet.

For at kunne støtte unge godt, er vi nødt til at forstå, hvordan deres nervesystem fungerer – især for dem, der er særligt sensitive.

Hvad er trivsel – i virkeligheden?

Trivsel handler ikke om at være glad hele tiden. Ifølge WHO er mental sundhed evnen til at: håndtere livets udfordringer, bruge sine evner samt indgå i fællesskaber.

I dag blander vi ofte stærke følelsesmæssige reaktioner sammen med mistrivsel.
Men uro, ked-af-det-hed eller stressreaktioner er ikke nødvendigvis tegn på en diagnose – de kan være helt normale menneskelige responser på et liv i højt gear.

Særligt sensitive unge: Når verden mærkes stærkere

Ca. 15–20% af befolkningen er særligt sensitive (HSP). Det betyder, at deres nervesystem bearbejder sanseindtryk og følelser dybere og med flere nuancer. Det er ikke en diagnose, men et personlighedstræk.

Sensitive unge kan være:

• dybt empatiske

• kreative

• samvittighedsfulde

• gode til at mærke stemninger

• omsorgsfulde og intuitive

Men når de bliver overstimulerede, kan de også opleve:

• impulsivitet

• vredesudbrud

• sammenbrud/udmattelse

• manglende følelsesregulering

Deres reaktioner handler sjældent om “svaghed” – men om et nervesystem, der er på overarbejde.

Hvordan støtter vi så bedst de unge?
For sensitive unge – og unge generelt – er det helt afgørende, at voksne omkring dem skaber tryghed og hjælper med at regulere nervesystemet. Her er tre områder, der gør stor forskel:

1. Giv sansero og reducer overbelastning

• Tydelige rammer

• Overskuelige planer

• Pauser uden krav

• Færre skift og mere forudsigelighed

Sansero handler ikke om “at skærme dem fra livet”, men om at give nervesystemet lov at lande.

2. Brug struktur og genkendelighed

Struktur skaber ro i et sensitivt nervesystem.
Når unge ved, hvad der skal ske – og hvornår – falder deres oplevelse af pres.

• Gentagelser

• Rutiner

• Tydelige forventninger

• Forberedelse før forandringer

Struktur er ikke kontrol. Det er omsorg.

3. Brug metakognitive principper i hverdagen

Her er nøglen: Det er ikke tankerne, der skaber stress og angst – det er den tid, vi bruger på dem.

Metakognitiv tilgang handler om at:

• flytte fokus ud i verden i stedet for ind i bekymringer

• lade tanker passere fremfor at analysere dem

• støtte de unge i ikke at gå ind i overgrubleri

• undgå at opfordre til undgåelse (eks: “så lad være med at gøre x, y og z”)

• undgå at “løse” deres bekymringer for dem

Når vi siger ting som “hvad er sandsynligheden for at det sker?” eller “du skal bare trække vejret dybt”, kan det utilsigtet gøre angsten større på lang sigt.

I stedet kan vi:

• hjælpe dem med at rette opmærksomheden mod noget konkret

• forankre dem i kroppen (“mærk dine fødder”, “tryk mine hænder”)

• guide dem tilbage til aktivitet, ikke analyse

• være rolige og udramatiske

Det er små greb, men effekten er stor: De unge oplever mindre overvældelse og mere handlekraft.

Unge i dag – både de særligt sensitive og dem, der ikke er – har først og fremmest brug for voksne, som møder dem med ro, tydelighed og et nærvær, der ikke gør tingene mere komplicerede end nødvendigt. Når vi arbejder med struktur, klar kommunikation og metakognitive principper, hjælper vi deres nervesystem til at falde til ro og deres blik til at vende ud i verden igen, fremfor ind i bekymringerne.

Når vi forstår, hvordan unge reagerer – og hvorfor – bliver det langt lettere at støtte dem på en måde, der faktisk virker. Trivsel spirer ikke af perfektion eller pres, men af relationer, tryghed og voksne, der tør stå støt, også når de unge ikke gør det.

Hvis du har brug for sparring, undervisning eller hjælp til unge med stress, angst eller sensitivitet, enten i Aarhus eller online, er du altid velkommen til at kontakte mig.