Workshop: Hvordan vi, understøtter god trivsel og mental sundhed for unge
– En praksisnær workshop for højskoler og efterskoler

Hvem: Skoler, 10-klassecentre, efterskoler, højskoler & gymnasier
Hvor: Jeg kommer til dig
Tid: 3 timers workshop
Pris: 3.995 (eks. moms & kørsel

Kontakt mig for at høre mere.

Om underviseren
Jeg hedder Lotte Leerbeck og er tidligere trivselsvejleder på en efterskole, i dag psykomotorisk terapeut, metakognitiv coach og yogainstruktør. Jeg kombinerer praksiserfaring med faglig viden, så I får konkrete værktøjer, der kan bruges direkte i hverdagen med eleverne. Læs mere om mig her.

Som højskole- eller efterskolelærer står I i frontlinjen. I møder unge, der både ønsker fællesskab og udvikling – men også unge, der er pressede, overstimulerede, sensitive, overvældede eller allerede er i begyndende mistrivsel.

Denne workshop er udviklet specifikt til jer, der arbejder tæt på eleverne i dagligdagen. Her får I et fagligt solidt, hjertevarmt og konkret sæt redskaber til at forstå og støtte unge i en tid, hvor kravene til dem (og til jer) aldrig har været større.

Jeg arbejder som terapeut og underviser med speciale i stress, angst, depression og særligt sensitive. Med baggrund i psykomotorisk terapi, metakognitiv psykologi, tilknytning og kroppens reguleringssystemer kombinerer jeg teori med praksis – så I går herfra med viden, konkrete værktøjer og en følelse af “det her kan vi bruge i morgen”.


Kontakt mig for at høre mere.

Hvad I får indsigt i under workshoppen

I denne workshop kommer vi omkring alt, der giver jer forståelse og konkrete metoder til at støtte eleverne:

  • Trivsel og mental sundhed: Hvad det betyder i praksis, og hvordan I kan arbejde med det i hverdagen.

  • Særlig sensitivitet: Hvad det er, og hvordan det kan føre til mistrivsel – biologisk og socialt.

  • Unges reaktioner som signaler: Hvorfor de unge ikke er problemet, men ofte peger på problemer, der er større end dem selv.

  • Nutidens udfordringer: Corona, sociale medier, præstationspres og krydspres – og hvordan det påvirker trivsel og læring.

  • Mål for eleverne: Hvad vi ønsker, de unge skal kunne, og hvordan I kan støtte dem i at blive mere livsduelige.

  • Metakognitiv pædagogik: Hvordan I kan bruge konkrete metoder til at hjælpe elever med stress, angst og tankemylder.

  • Langtidsholdbarhed for personale: Hvordan I passer på jer selv, anerkender det emotionelle arbejde og skaber bæredygtige rammer (feministisk økonomi).

Hvorfor denne workshop er vigtig

  • Unge mistrives, og I er ofte de første, der ser det.

  • Sensitivitet og overstimulering gør, at nogle elever hurtigt bliver overvældede.

  • Sociale og digitale krav skaber stress og udfordringer, som påvirker hele fællesskabet.

  • Metoder og redskaber er nødvendige for at støtte uden at overtage ansvaret.

  • Arbejdet er emotionelt krævende – I skal kunne passe på jer selv samtidig med at I støtter eleverne.

Hvad I tager med hjem

  • Klar forståelse af unges mentale sundhed og trivsel i praksis.

  • Viden om sensitivitet, nervesystem og overstimulering.

  • Konkrete metakognitive redskaber til at støtte elever med stress, angst og tankemylder.

  • Strategier til regulering, relationer og tydelige grænser.

  • Praktiske øvelser og eksempler, som kan bruges direkte i undervisning, elevgange og daglige aktiviteter.

Det siger andre om denne workshop

I det daglige arbejde med eleverne på vores idrætshøjskole møder vi også det - vi som samfund - pt. beskriver som ”sårbare unge”. På ISI Idrætshøjskole har vi et ønske om at holde fast i det gode og sunde trivselsarbejde, der tilgodeser alle eleverne. Til det arbejde har vi søgt viden og inspiration og fundet et kvalificeret bud hos Lotte Leerbeck. Hun har designet en workshop specifikt til vores ønsker. Med viden, nærvær og plads til dialog og refleksion har hun engageret oplyst lærerkollegiet. Hun har givet konkrete arbejdsredskaber og et blik på fælles og egen praksis, som er meget givende i det videre trivselsarbejde med vores højskoleelver. Vi kan varmt anbefale Lotte fra Nærvær til alle, der arbejder med unge mennesker og trivsel.

Jette Gøth, højskoleleder ISI Idrætshøjskole

Det var virkelig fedt, at få indsigt i, hvad angst egentlig er, og hvordan det kan komme til udtryk og påvirke vores elever i vores dagligdag. Helt personligt, synes jeg, at det var fedt at få et metakognitivt perspektiv på det – og Lotte var dygtig til at give os konkrete strategier og eksempler på, hvordan vi kan bruge det i vores daglige arbejde med unge mennesker. Jeg synes i den grad, at det er relevant for alle skoler, der arbejder med unge mennesker, at få større viden om og indsigt i – derfor vil jeg anbefale alle en workshop eller et forløb med Lotte Leerbeck.

Kristine, Højskolelærer

Workshop: Særligt sensitiv - svaghed eller superkraft?
- Sådan lærer vi at forstå sensitivitet som en styrke

Hvem: Institutioner og skoler
Hvor: Jeg kommer til dig
Tid: Ca. 2 timers workshop (inkl. pause)
Pris: 2.995 +kørsel

Kontakt mig for at høre mere.

Ca. 15-20% af alle menesker er “særligt sensitive” også kaldet sansestærke.

Forestil dig, at du har et sanseapparat som ikke kan skelne mellem samtalerne i rummet. Et system, som tager det hele ind som var det lige vigtigt; Din sidemakker, som klikker med en kuglepen, musikken i baggrunden som pædagogen eller læreren har sat på for at skabe en hyggelig stemning, blyanten der bliver spidset, Alberte, som hvisker til Tom bagerst i lokaler, Karen der lukker døren på vej ud for at tisse OG du forsøger at holde dit fokus på at tegne, lege eller skrive - det er hårdt arbejde!

Denne workshop giver pædagoger, lærere og fagpersoner en dybere forståelse for sensitivitet – og viser, hvordan det kan være en styrke frem for en svaghed.

Sensitivteten er ikke noget vi vokser fra, og mange pædagoger, lærere, psykomotoriske terapeuter eller andre indenfor omsorgsfaget har fortsat et system, som tager mange ting ind.

For mange sensitive børn og unge – med eller uden diagnoser – er en dag i børnehave eller skole mere end almindeligt krævende. Og det er i sig selv ikke nødvendigvis et problem. Spørgsmålet er: Hvordan kan vi som voksne støtte, forstå og hjælpe et barn med et stærkt sanseapparat? Kan vi indrette hverdagen, så alle – børn som voksne – går hjem med lidt mere ro og lidt mindre overstimulering?

Det får i ud af en workshop om særlig sensitivitet med mig:

  • Praktisk og teoretisk viden om hvad det vil sige at være særligt sensitiv – og hvorfor det kan være en styrke.

  • Indblik i hvordan sanseindtryk, tanker og følelser påvirker sensitive børn og unge.

  • Konkrete værktøjer til at skabe ro og struktur i hverdagen – både i klassen og på legepladsen.

  • Strategier til fagpersoner: hvordan I bedst støtter børn, når de bliver overstimulerede.

  • Inspiration til små ændringer i miljø og rutiner, der gør en stor forskel for alle børn.

  • Forståelse for jer selv: hvordan fagpersoner med sensitive træk kan passe på egne grænser.

“Lotte formåede med sit smittende humør og sin tydelige faglighed at holde et virkelig godt oplæg om særligt sensitive børn og voksne. Oplægget var en vellykket blanding af teori, refleksion, praksisnær pædagogik og dialog. Lottes passion og faglighed smittede af på personalet, som var engagerede og deltagende gennem hele oplægget. Efterfølgende har det givet grobund for masser af refleksion og dialog.
Jeg kan helt klart anbefale Lotte.”

Trine, pædagogisk leder i Børnehuset Ryhaven, Aarhus

Ofte stillede spørgsmål om mine workshops

  • Mine workshops er målrettet skoler, institutioner, efterskoler, gymnasier og pædagogisk personale. Indholdet kan altid tilpasses jeres behov og deltagergruppe.

  • Jeg kommer ud til jer – direkte på skolen eller i institutionen. Alt, I skal sørge for, er et lokale med plads til deltagerne.

  • En workshop varer typisk 1,5–2 timer inkl. pause. Jeg kan også skræddersy længere oplæg eller forløb, hvis I ønsker det.

  • Prisen er 2.995 kr. + kørsel. Har I særlige ønsker til indhold eller forløb, laver jeg gerne et tilbud.

  • Ja, absolut. Jeg sørger for, at indholdet kobles til jeres hverdag, så deltagerne får konkrete redskaber, der kan bruges med det samme.

  • I kan kontakte mig direkte via mail (lotteleerbeck@gmail.com) eller telefon (50 57 03 20). Jeg vender tilbage hurtigst muligt, så vi sammen kan finde en dato.

Book en gratis samtale nu