De særligt sensitive børn - hvordan støtter vi dem bedst, som fagpersoner?
Ca. 15-20% af alle børn og voksne er særligt sensitive. Mange voksne lærer at tilpasse deres liv efter deres sensitivitet og tage pauser, når de har brug for det. Men hvad gør man som fagperson i en institution eller skole, når man møder børn, der har svært ved at sortere indtryk og følelsesmæssige stimuli? Forestil dig følgende:
Din sidemakker klikker med sin kuglepen, musikken i baggrunden spiller jazz for at skabe en hyggelig stemning, en blyant bliver spidset, et barn bag dig hvisker til en anden, og en tredje lukker døren på vej ud for at tisse. På smartboradet har læreren tændt for et levende billede af en brændeovn, og du kan lugte at din sidemakker har ost med i madkassen. Selv har du en trøje på hvor mærket i nakken kradser, og dine strømper sidder en smule skævt. Samtidig forsøger du at tegne eller skrive, som pædagogen eller læreren netop har bedt dig om. For det særligt sensitive barn er det ikke urealistisk at alt dette bliver taget ind på én gang, uden sortering - det kan være både overvældende og kræver stor koncentration.
Det særligt sensitive barn vil ofte kunne genkendes på, at det er omsorgsfuldt, samvittighedsfuldt og sjældent snyder, samtidig med at det har stor empati, et rigt indre liv og er meget kreativt. Det, fagpersoner ofte ikke ser, er, hvordan barnet kan ændre adfærd fuldstændigt, når det bliver overstimuleret. Et overstimuleret barn kan – på trods af sit milde og empatiske væsen – reagere med voldsomme vredeudbrud, lange raserianfald, slåen eller spark, og generelt have dårlig impulskontrol og manglende følelsesregulering.
Udover at overstimulering kan være meget ubehagelig for det særligt sensitive barn, kan det også få konsekvenser for indlæring, koncentration, sociale relationer og generel trivsel – og i nogle tilfælde føre til fejldiagnoser. Det særligt sensitive barn oplever ofte at blive misforstået, fordi det sanser flere og stærkere indtryk end gennemsnittet – både lyde, smage, taktile stimuli, lugte og synsindtryk.
Barnet har desuden ofte en skærpet fornemmelse for stemninger, følelser og det usagte – en form for “sjette sans”. Selvom barnet sjældent kan sætte ord på alt, hvad det mærker, er det sjældent i tvivl, når noget er på spil i rummet. Hvis barnet gentagne gange føler sig misforstået, overset eller ikke hørt, kan det påvirke selvværdet negativt. Dette er grunden til, at vi i pædagogik og psykologien arbejder med anerkendende pædagogik og bevidst skaber støtte, forståelse og anerkendelse for sensitive børn. Men for at vi kan arbejde anerkendende med det særligt sensitive barn, bliver vi nødt til at have øjnene op for, at barnet oplever verden anerledes end gennemsnittet.
Som pædagog eller lærer kender vi begreberne høj arousal og lav arousal, og vi bruger ofte denne viden i pædagogikken og i læringssammenhænge. Men hvordan omsætter vi den til konkret handling, når vi ved, at ca. 4 børn i hver klasse er særligt sensitive og hurtigt kan blive misforstået eller overstimuleret?
Stil dig selv disse spørgsmål:
Hvordan påvirker jeg børnenes sanser i løbet af en almindelig dag?
Er børnene udsat for unødvendige sansestimuli, som kan reduceres eller fjernes? (fx lugte, lyde, smage, taktile stimuli og visuelle indtryk)
Kan jeg øge struktur, gennemsigtighed og genkendelighed i hverdagen for at skabe mere ro og tryghed for de særligt sensitive børn?
Ved at reflektere over disse spørgsmål kan du som fagperson aktivt tilpasse hverdagen og skabe et miljø, hvor sensitive børn kan trives bedre, lære mere og opleve mindre stress.
Hvis du som fagperson formår at rumme den særligt sensitive og give barnet plads til at være der med sit stærke sanseapparat og sine intense følelser, kan barnet blive en positiv medspiller i mange situationer. Under de rette rammer kan barnet være en ekstraordinær ven, en omsorgsfuld lytter og tage aktivt ansvar for store og små følelser. Med sin kreativitet og idérigdom kan barnet udfolde og berige dagligdagen på små og store måder. At være særligt sensitiv behøver altså ikke være en svaghed – det kan være en stor styrke, ikke bare for barnet, men også for dets omgivelser.
Er du nysgerrig på at lære mere om særligt sensitive børn og unge? Du er altid velkommen til at kontakte mig for en gratis og uforpligtende samtale om en workshop målrettet skoler og institutioner, hvor vi arbejder med, hvordan I bedst støtter og forstår særligt sensitive børn.
